Kom ud i det fri


I en dagligdag hvor mange af os er godt optaget af pligter og opgaver, er det vigtigt at trække stikket en gang i mellem. Og her kommer naturen ind i billedet. I naturen kan vi lade op og slippe tanker og bekymringer. Her er vi frie og kan være os selv, og derfor er naturen en god stressforløser. I disse år hvor rigtig mange moderne mennesker melder om stress og udbrændthed, er naturen blevet et sted, der bliver brugt som terapi til stressede mennesker. Her kan vi komme i kontakt med den oprindelige del af os selv, den del af os der er urmenneske,og som der ikke tages hensyn til i et moderne liv, der er fyldt med kontrol, tænkning og planlægning. Men for at vi er i balance som mennesker, har vi brug for også at connecte med den del af os, og det gør naturen os i stand til. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få din del naturen i din hverdag, så du kan være i trivsel.