Tag på ski i Italien


Italien er alle tiders skidestination. Der er billedskønne bjerge med masser af pister. Og ofte høj sol og dyb sne. Et sted, der er værd at besøge, er Sestriere. Selve byen er mildest talt småkedelig. Alligevel er det et af de mest populære skiresorter i Italien, for man her er midt i kæmpeområdet Via Lattea, Mælkevejen, som byder på fantastisk smukt og varieret skiløb.Sestriere
En lille by, kun ca. 880 indbyggere, beliggende i de italienske alper i Torino provinsen nærmere bestemt i Val Susa, Susa-dalen, helt omgivet af bjerge.
Byen ligger i 2035 m over havets overflade cirka 11 km fra den franske grænse.
Byen blev grundlagt af ejerne af Fiat i 1930 og er en af de tidligste og højest beliggende dedikerede ski destinationer.
Fra Danmark kan man køre i bil dertil, via Tyskland og Frankrig. Det er dog en lang tur, så man bør planlægge et stop undervejs. Man kan også flyve til Torino og derfra tage til Sestriere med bil eller bus.