Velkommen til podia.dk



Fra Wikipedia: A podium (plural podia) is a platform that is used to raise something to a short distance above its surroundings. In architecture, a building can rest on a large podium. Podia can also be used to raise people, for instance the conductor of an orchestra stands on a podium as do many public speakers.

Podia er desuden en sammentrækning af ordene "Politik" og "Dialog". Og beskriver dermed ret præcist hvad denne side handler om.

- Podia er et netbaseret magasin, der handler om dialog, på tværs af politiske - og til dels også religiøse/filosofiske (i en politisk kontekst) - overbevisninger. Det er et sted som er helliget den konstruktive - men også heftige - debat. Vi hylder god tone og saglighed, samtidig med at bølgerne gerne må gå højt.

Podias redaktion er sammensat med henblik på at favne så bredt som muligt, i den daglige politiske virkelighed i Danmark. Vi er gået efter at få repræsentanter fra et bredt, men dog afgrænset, politisk - og religiøst - spektrum. Kravet til redaktionen har været at den enkelte redaktør, udover at brænde for - og have en levende lyst til at formidle og advokere for sin sag - også skal kunne se sig selv drikke kaffe med sine politiske modstandere. Podias redaktion er således sammensat af en flok meget forskellige mennesker.

Vi håber at du får mange spændende timer i selskab med vores skribenter og de andre debattører. Vi håber at du vil bidrage med dine egne tanker og idéer til hvordan du synes at verden omkring dig skal stykkes sammen. Og vi håber også at du vil være lydhør overfor andre tanker, end de som du normalt vedkender dig.

Formål/Idé
Normalt er et politisk motiveret site, med dertilhørende fora, altid politisk retningsbestemt.
Modkraft.dk er som venstreorienteret site, ét eksempel. Liberator.dk som liberalistisk/anarko-kapitalistisk site, et andet eksempel. Andre sider igen er tilknyttet et politisk parti eller organisation. Sidst kan så nævnes nyhedsmedierne, som også (nok i det skjulte) har en politisk agenda.
Det er der intet i vejen med. De sider har deres missioner, og dermed deres berettigelse. De er meget vigtige for den politiske debat. Men vi synes at der manglede en side som vores. - Og at det kunne være interessant og forhåbentligt lærerigt, at lade skribenten/redaktøren være åbenlyst politisk agiterende, og vedkende sig sin observans med åben pande, i et forum hvor læserne ikke primært er meningsfæller. Og så lade læserne bruge artiklerne som oplæg til diskussioner. Derudover kan læserne, helt klassisk, selvfølgelig også oprette deres egne forum-indlæg.

Podia.dk har en redaktion, hvor de samfundsmæssige grundtanker er repræsenterede med egen redaktør. Redaktøren kan opfattes som en slags ”advokat” for sin holdning, sit poltiske eller religiøse udgangspunkt.
Redaktørens opgave er således at skabe og skaffe indhold til sitet, som underbygger den enkelte redaktørs holdning.
Alle artikler kan dernæst kommenteres af alle registrerede debattører.

Med tiden er det ikke utænkeligt at vi vil arrangere debat-aftener, workshops med forskellige emner, sociale arrangementer og den slags. Vi håber at kunne bidrage med mere debat og dialog på mange forskellige kanter. Desuden vil siden hér være under konstant udvikling.

Redaktionens sammensætning er dannet udfra en så bred skala som muligt. Vi har dog været nødt til at foretage en afgrænsning. Der er så mange politiske og religiøse retninger i verden (og i Danmark alene), at ikke alle kan repræsenteres i redaktionen.
Vi har valgt en afgrænsning der baserer sig på de parlementarisk repræsenterede partier. Og valgt at åbne for de partier der er eller har været repræsenterede i Folketinget de sidste ti år. Disse partier får hver én plads i redaktionen.

Kravet til redaktionens medlemmer er at de skal acceptere og respektere de andre politiske retninger, og religiøse observanser. Redaktionen skal kort sagt, uden problemer, kunne finde ud af at være i stue sammen.

Etikette
Nøgleordene er ”god tone” og ”saglighed”. Vi anderkender at der kan ryge en finke af panden på os alle i et ophedet øjeblik. Vi henstiller dog alligevel til at vi på podia.dk taler ordentligt til hinanden.
Der er ikke noget mere ekskluderende og ødelæggende for en god debat/dialog hvis vi begynder at benytte store bogstaver, i såvel overført som direkte betydning, overfor hinanden.
Samtidig opfordrer vi debattørerne og skribenterne til lige at læse sine egne indlæg igennem en ekstra gang inden de postes, sådan at graverende, faktuelle fejl i teksterne minimeres.
Vi har nok alle været for hurtige en gang imellem, og fået skrevet noget der ikke holdt vand. Dette vil vi også gerne minimere forekomsten af.
Der er alligevel ikke noget ved at få ret, hvis det baserer sig på forkert grundlag.

Se desuden vores Regler/Etikette >>
Se også vores Betingelser >>

Vi håber at Du bliver glad for sitet. At Du bidrager med dine synspunkter, og at Du lærer noget af dine meddebattører/-skribenter!

Hvis Du har idéer til forbedringer. Eller blot støder på noget uhensigtsmæssigt på sitet – eller regulære fejl (faktuelle eller tekniske), hører vi meget gerne fra Dig.
Benyt vores kontaktformular >>

 

Rigtig God Fornøjelse!


Du er her: Forside Om Podia