Thomas Ole Brask Jørgensen


Thomas Ole Brask JørgensenSkribent, Kultursektionen.

Artikler af Thomas
Kontakt Thomas
Thomas' forumprofil
WWW:

Jeg er født og opvokset i Nordsjælland. Senere bosat i Odense, som historiestuderende på SDU og efterfølgende cand. mag. i historie på Københavns Universitet. I dag bor jeg på Østerbro, hvor jeg føler mig godt tilpas og har slået rødder.

Jeg har i en ganske kort periode været medlem af Radikale Venstre, men blev for alvor, efter længere tids flakken omkring, partipolitisk engageret som medlem af Liberal Alliance. Dog ikke ensbetydende med total enighed i forbindelse med partilinjen. Er klassisk liberal af observans, og vil indenfor disse rammer gerne betragtes som fritænker.

Jeg interesserer mig for medier og politik, særligt for politikernes forsøg på at gøre deres forskellige dagsordener gældende, spindoktorernes og journalisternes brydekamp om de rigtige vinkler samt borgernes/læsernes reaktioner på dem. Kort sagt en diskursiv dyst om at dominere den måde vi taler om, og forstår et givent emne.

Jeg vil, og håber på, den gode debat, der på tværs af mange synspunkter kan bidrage til at berige læserne med mangfoldige meningsudvekslinger vedrørende mediernes behandling af politisk stof og politikernes behandling af medierne. Det kan næppe skade, at jeg i forvejen er en aktiv debattør på forskellige debatfora såsom Berlingske, 180 Grader, Information, Liberator og Politiken. Jeg kender mine lus på gangen.

Som historiker er jeg interesseret i flere forgreninger indenfor faget heriblandt kulturhistorie, politisk og statslig historie. Jeg er derfor tit at finde på museer, hvis udstillinger beskæftiger sig med den menneskelige civilisations og kulturs udvikling. Det er særligt den bagvedliggende historie bag udstillingerne som interesserer mig.



Du er her: Forside Kultursektion Thomas Ole Brask Jørgensen