Drømme eller resultater – Romney eller Obama
- Detaljer
- Overordnet kategori: Verden
- Kategori: Verden
- on 04 september 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 457
Sådan vil det amerikanske præsidentvalg blive stillet op. Obama repræsenterer drømmene og er selv personifikationen af den amerikanske drøm, som første sorte Præsident. Ret beset er han mulat, men i USA er mange ting åbenbart enten sort eller hvidt. Obama er først og fremmest en dygtig taler. En sådan taler til både hjertet og forstanden.
Romney vil sikkert anlægge en mindre "stor i slaget stil" retorisk og må i stedet – for at tydeliggøre at han er et alternativ, men dybest del af samme magtelite som Obama via intellekt - finde noget der i politisk terminologi minder om en modsætning. Han er realiteternes mand, den rationelle forretningsmand, der forholder sig til reele problemer og kommer med løsninger og gennemfører kuren, håndfast. Han er som succesrig erhvervsmand (afhængig af hvordan man definerer succes) vant til at skulle skabe resultater. Han havde en temmelig stor succes omkring arrangering og afvikling af et vinterolympiade. Det sidste er sin sag, men værdien i forhold til at lede en nation, vil under valgkampen blive betvivlet, om særligt kvalificerende til at indtage posten som verdens mægtigste mand. En mand, der ofte kun vælges på baggrund af stemmeafgivning fra halvdelen af vælgerkorpset. Amerikanerne går ikke til stemmeurnerne, da meget synes afgjort på forhånd, i netop deres hjemstat.
Man hører ABBA's sang om at vinderen tager det hele. Med enkelte undtagelser får vinderen af valget i den enkelte stat alle statens valgmandsstemmer, også selv om udfaldet næsten er fifty-fifty. Kun i to stater - Maine og Nebraska - er det muligt at splitte valgmandsstemmerne, så deres stemmeafgivelse nogenlunde afspejler befolkningens. I nyere tid sidder en amerikansk præsident på et mandat fra mellem 25 og 30 procent af de stemmeberettigede amerikanere.
Den legandariske økonom, John Kenneth Galbraith, der var pligtlæsning i mine helt unge år, beskrev i "Tilfredshedens tyranni", fra 1993, hvorledes den selvtilfredse, og velbjærgede middelklasse i kraft af, at den udgør flertallet af dem der stemmer, dominerer de politiske beslutningsprocesser til fordel for egne umættelige og uspiselige interesser
Kender amerikanerne Obama?
Men kender amerikanerne Obama og hans politik efter godt 3,5 års regeringstid? Han har forsøgt i en krisetid at skabe sikkerhed og sundhed for amerikanerne. I USA handler sundhedspolitik i høj grad om sundhedsforsikringer. Til alle.
Mange amerikanerne tror han er muslim. En måling har vist, at 34 procent af konservative republikanere har en forestilling om, at Barack Obama er muslim. Hele 30 procent af de adspurgte republikanere er af den opfattelse
Det bliver et emne i valgkampen at få dette affærdiget. På en måde så der ikke ligefrem tages afstand til den store del af det amerikanske vælgerkorps der faktisk er muslimer. I det hele taget skal Obama, som demokrat, hente sin vælgeropbakning blandt minoriteterne for at slå republikanerne med base i den store hvide middel- og overklasse.
Med det lidt indviklede amerikanske valgsystem er det måske kun 5-10 svingstater der er interessante. Obama opholder sig netop i disse timer i én af dem, North Carolina, på Østkysten. Det er ikke uden grund at demokraterne har valgt at henlægge deres partikonvent dertil.
Og så har kendisserne indfundet sig, som backing Group. Håber aldrig det kommer dertil i dansk politik, da kunstnere tydeligvis ikke har særlige forudsætninger for at udtale sig intelligent om politik. De risikerer i stedet at der sættes spørgsmålstegn ved deres kunstneriske virke og produktion og intelligens. De risikerer at blive kaldt politisk naive. Det må være læren for danske filminstruktører, skuespillere og musikere! Det betyder selvfølgelig ikke at de skal have mundkurv på, men bare tænke sig om en ekstra gang, før de offentligt vælger side.








