Jo mere professionel des mere troværdig
- Detaljer
- Overordnet kategori: Sundhedspolitik
- Kategori: Sundhedsvæsenet
- on 27 september 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 524
Lægefaget eller standen som de ofte kaldes i dyb ærbødighed, er efter min vurdering klart den mest professionelle faggruppe i Danmark, om end jeg mener økonomer er mindst lige så uundværlige og hvor var vi lige hvis ikke økonomihjerner kunne begå krisepakker og udtænke bankredninger?
Læger står om ikke over Vorherre, så på linie med ham. Sådan sagde en Thoraxkirurg ved Universitetssygehus engang til mig i fuld alvor. Da jeg ikke tror på Gud og han ikke på mig, udover at øl er gud, så gad jeg ikke modsige efterkommeren af Carsten Niebuhr, ham med ekspeditionerne til Det lykkelige Arabien.
Min respekt for faget skyldes ikke så meget dets kandidatuddannelse, som de fleste normalt begavede og flittige kan gennemføre, da udenadslære, men på grund af fagets senere meritgivende uddannelser og ikke mindst uddannelsen til speciallæge i et af de ca. 40 specialer, der findes ifølge Sundhedsstyrelsens klassifikation. Vejen mod Speciallæge er lang og ansvaret stort i udøvelsen af faget. Hurdler er der mange af i et langt forløb. Læger står med et menneskes liv i hænderne.
Ingen – og slet ikke læger - taler højt om, at hver tredje der kommer på et sygehus, ikke får stillet en diagnose og/eller hjælpes. At en anden tredjedel får det værre efter et sygehusophold og den sidste tredjedel får det bedre, men ingen og slet ikke lægerne, ved hvorfor. Lægerne går meget op i evidens, men det er kun når de skal pille en idé ned, de ikke bryder sig om. Så spørges der efter evidens for denne og hin metode. Lægerne bruger deres intelligens til at dække over det, som de i øvrigt er gode til at dække over, nemlig hinanden og anbefaler dårlig medicin, blot de er på lønningslisten hos medicinalfirmaet.
Men professionelle er de, udfra organisationssociologisk forstand og med professionalitet hentyder jeg til, at de er udstyret med en betydelig autonomi i selve udførelsen af arbejdet. For det andet har de et samfundsmæssigt anerkendt monopol på arbejdet, da de har været de eneste til at tage sig af opgaver inden for de specifikke fagområder. De har dermed opnået en særlig magtposition. De bedømmer også hinandens faglighed. Og klagesager over hinanden. Faggruppen har en eksklusiv ret til at kontrollere eget arbejde. Lægefaget har monopol på at diagnosticere og ordinere behandlingen. Faget har autorisationsstatus.Læger kan i stor stil selv afgøre, hvor mange læger der skal uddannes, hvilke krav der skal stilles til optagelse på studiet, studiets indhold, fagets udformning og udvikling. Lægefaget er idealtypen af en profession.
Interessant nok er også befolkningens opbakning til den mest fagprofessionelle gruppe størst, målt på troværdighed.
En undersøgelse, som analysebureauet Radius står bag viser, at på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er 'meget høj troværdighed', scorer lægerne et 4-tal. Undersøgelsens resultater kom ovenpå en tid med beskyldninger om at lægerne er i lommen på medicinalindustrien. Det er de selvfølgelig også, for hvem skulle ellers kunne tage stilling til det arbejde der begås der, jf. fagligt monopol. Dertil belastes faget af dødelige fejlbehandlinger, overmedicinering og ventetider. Men på bedste vis er det altid politikerne der står tilbage i offentligheden som de fæle, hvis ikke der skydes på djøferne. De mest utroværdige grupper herhjemme er de tre grupper der prøver at holde lægerne i ro og stille sig på tværs og stille spørgsmål, men også sørger for at lægerne har nogle fornuftige rammevilkår på et område med realvækst. De mindst troværdige er journalister, politikere og deres rådgivere, altså spindoktorer.
Selv ejendomsmæglerne giver disse velmenende faggrupper grundigt baghjul. Og sågar også bankrådgivere, der har fået gamle enkefruer til at satse formuen på aktier, når de bare har brug for passiv investering.
Jeg har været ansat som djøfer i godt 14 år på sygehuse, sundhedsforvaltning, Psykiatrien. Læger elsker at hade os, af et godt hjerte. Der er trods alt en gensidig afhængighed. Jeg vil dog sige som en læge engang sagde til en håndfuld sygehusansatte djøfere: "Hvad skulle der blive af jer, hvis det ikke var for os læger, vi leverer kerneydelsen". Han havde og har jo ret. Og hvad sker der med et sygehus uden læger: Det bliver et plejehjem. Og et plejehjem er ikke den helt store og interessante djøf-arbejdsplads.
Logikken om: Jo mere professionel, jo mere troværdig, kan måske overføres til politikerstanden. Mere om det en anden gang.
