PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Breivik - Hvilket spildt liv

I forsommeren kom jeg til at tale med én bekendt om Breiviks alder. Hans liv var jo forbi, sagde jeg. Han tog andres (77) liv, er skyldig i at mange må lide og lide afsavn over, at deres kære er taget fra dem. Antallet af medlidende er mange gange højere end 77. Foruden skyldig i ødelæggelser for 10 mia. kr. Det sidste er næsten perverst at nævne i denne sag. Han er 33 år. Han var altså 32 da hans liv sluttede med en ugerning. Resten af hans liv bliver levet som zombie, som levende død. Nu får han nok 21 år til at skrive på sit manifest, uden at han risikerer at blive sendt i tvangsaktivering og uden at han skal knokle for det daglige brød. Han burde nok havde fået 77 gange 21 år, vil nogle sige. At tro på, at han kan genindsluses i normalsamfundet efter 21 år er optimistisk.

 |  Læs mere...

Er retsfølelse andet end hævnfølelse?

Befolkningens retsfølelse kom ind i straffeloven, da man udvidede mulighederne for varetægtsfængsling med en bestemmelse om ”hensynet til retshåndhævelsen” på baggrund af en grum sag i et lille landsbysamfund, hvor tre mænd efter en byfest havde gruppevoldtaget en ung pige. Så vidt jeg husker, skete det tilbage i 60’erne.

Det var ikke svært for politiet at pågribe gerningsmændene, da de havde fortalt om voldtægten til det meste af landsbyen, hvor alle kendte alle. Alligevel var det ikke muligt at varetægtsfængsle gerningsmændene, for på det tidspunkt var de eneste muligheder for varetægtsfængsling hensyn til risiko for flugt, gentagelse eller forhindring af opklaringen. Men ingen af de tre hensyn var til stede. Gerningsmændene havde tilstået forbrydelsen, der var ikke tegn på, at de ville gøre det igen, og de havde ikke tænkt sig at flygte.

 |  Læs mere...

Fokus på ofre fremfor på gerningsmænd

For nogle år siden blev min kæreste slået ned en decembernat på vej hjem fra en julefrokost. Han blev efterladt blødende fra hovedet og lå bevidstløs i frostvejr i over en time. Vores lille datter var kun et år gammel, og hun var tæt på at miste sin far. De teenagedrenge, der gjorde det, blev aldrig fundet.

Ingen af os har noget behov for, at drengene bliver straffet, for vi tror ikke synderligt meget på straf, hverken som hævn eller som forebyggende foranstaltning. Til gengæld ved jeg, at min kæreste af og til drømmer om at møde dem en mørk nat og give dem en ordentlig omgang tæv, så de kan føle, hvad han følte.

Men tænk, hvis der var en anden måde at få dem til at føle, hvad han følte. Og det er der sådan set – gennem konfliktråd. Konfliktråd er blot et af mange initiativer, som kan hjælpe ofre til at komme videre, og gerningsmænd til at forstå de personlige konsekvenser af deres handlinger.

 |  Læs mere...

Danskernes syn på straf

”De fleste danskere ønsker strengere straffe. Det er helt utvivlsomt. Oven i købet synes en meget stor del af befolkningen i Danmark, ikke blot at straffene for kriminalitet skal være strengere, men at de skal være meget strengere. Og de er overbeviste om, at sådan bør det være. De er ikke bare enige, men helt enige.”

Sådan indledtes Advokatrådets undersøgelse fra 2006 om Danskernes syn på straf, som kriminolog Flemming Balvig stod i spidsen for. Undersøgelsen viste en direkte modstrid mellem danskernes ønske om strengere straffe, viden om, hvor hårdt der faktisk straffes, og hvordan danskerne ønsker at straffe i konkrete sager.

 |  Læs mere...

Ondskab og ofre

Ingen af os glemmer, hvor vi var, hvad vi lavede den dag, vi hørte om tragedien på Utøya. Jeg kan stadig ikke begribe graden af ondskab og omfanget af ofre. Jeg kan ikke tænke på de stakkels børn og unge, på deres angst, da det skete, på deres families og venners tab, uden at det trækker tårer. De stakkels forældre, der må leve med, at de ikke var der og hjalp og beskyttede deres børn, da de opslugt af frygt mødte deres gerningsmand. For fanden da også! Jeg følger heller ikke retssagen særlig tæt. Jeg har intet behov for at se, forstå eller foragte manden mere, end jeg allerede gør.

Men retspolitisk er sagen interessant. For som alle sager om terrorisme, udfordrer den retsstatens grundlæggende principper og sætter dem på spidsen.
Vi bliver konfronteret med selve demokratiet, med friheden og ikke mindst med os selv. For vi møder vores sande jeg i vores reaktion på mødet med ondskaben.

 |  Læs mere...