PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Ordentlighed på nettet og i bloguniverset

Internettet har haft stor positiv betydning for kommunikation og demokrati, i løbet af de sidste ca. 15 år. Jeg er af den opfattelse, at internettet har beriget demokratiet, men også skærpet tonen i debatten. Det sidste ses tydeligt på en række blogs. Skærpet tone er måske uundgåeligt, da tanker og kommentarer til samme, kan offentliggøres uredigeret. Tonen på diverse blogs er ikke for de sarte og bærer præg af prompte reaktioner og kontant og bastant affærdigelse af ofte seriøse indlæg, der rummer dokumentation, formidler viden og leverer en pointe og en holdning. En holdning som mange kan være uenige i og derfor føler sig kaldet til at nedgøre og latterliggøre med et sprogbrug, så vi er tilbage på neandertaler niveau. De der er de værste i nedrakning med et bramfrit sprog er næppe dem der også til andre tider begår de selvstændige indlæg. Måske linker de til et indlæg, som de er uenige i og igen kan indtage en nedgørende holdning overfor, når linket præsenteres i et forum hvor alle er enige. Meningsfæller finder sammen. Jeg kan heller ikke selv, som blogger, sige mig helt fri for at det er harmen, indignationen, irritationen, der får mig til tasterne og ikke den positive indgang til et emne. Men jeg vil det bedste og bidrage til en konstruktiv debat om især Danmarks fremtid.  

Talenter på nettet
Når det er sagt, så har nettet fostret mange skribenter og talenter har udviklet og udfoldet sig. Talenter der ellers skulle skrive til skrivebordsskuffen, hvis intet net. Måske er internettet blevet deres sikkerhedsnet og held og redning. Hvem var det nu der sagde at internettet er nørdernes hævn?

De største blogtalenter finder næsten alle på et tidspunkt vej til de etablerede dagblades bloguniverser. Det indikerer, at dem der klarer sig bedst i bloguniverset og har de bedst besøgte netsteder er de etablerede landsdækkende aviser. Talent for formidling og håndværk fornægter sig trods alt ikke. Heller ikke på nettet.

Netetikette
Men god tone i bloguniverset og på nettet - hvad er det overhovedet? I hvert fald ikke det samme som god tone in real life - ansigt til ansigt, hvor man møder hinanden med respekt. Nettet er præget af respektløshed, nærmest anarki. Meget forfriskende. Men også noget man skal holde øje med. Ekstreme holdninger kan artikuleres og via debatter gå i selvsving. Der er kommentarer til selve klummen, men længere nede i rækken af kommentarer, ses kommentarer til kommentarerne. I løbet af et øjeblik er der ingen der kommenterer på selve klummen, men bevæger sig ud af en tangent, som så godt som intet har med klummen at gøre. Det er næsten komisk at være vidne til. Mange af dem der afsender en kommentar har måske slet ikke læst klummen. Undertiden i den række af ekskurser som sådan set kan være reele emner at diskutere, dukker én op og skriver: Hov, I har vist tabt sporet, forhold Jer nu til det som klummeskriveren skriver. 

Der er nok meget stor forskel på, hvad der opfattes som god net-etikette i de forskellige aldersgrupper! Det kan jeg med et nyt ord, som ikke er optaget i det danske sprog af Sprognævnet endnu, kalde for netikette. Det er sikkert vanskeligt, for dem der har rundet de 40 år og er vokset op med bornerte aviser som Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, sådan bare lige at indoptage det sprog, der florerer på nettet.  SMS sproget er en udfordring og mange over 40 må gøre vold på sig selv og det sprog de har lært som det rigtige skriftlige sprog, hvis de skal slå over på SMS sproget. Men vi må alle indse, at det skrevne sprog på en eller anden måde må følge og afspejle det talte. I hvert fald hen af vejen og med en vis forsinkelse indbygget.

SMS sproget og den tabte langsomhed
Det man skriver i e-mails og sms'er er også meget anderledes end det talte sprog - og ikke mindst anderledes end et brev. Brevet er næsten udgået samtidig med at postkasserne et flyttet ud til vejskellet og vel kun noget der begås op til jul. Langsomheden er gået bort. Den sygnede hen. Langsomheden er overhalet af udviklingen.  

Når tingene går hurtigere - som de jo gør – og alting har en accelererende tendens, forsvinder så noget af omtanken bag det der skrives? Fordi man vægter det højere at være hurtigt/først ude med meningen fremfor velovervejet? Refleks går forud for refleksion. Og læseren gider ikke bruge tid på lange indlæg, der nok er gennemarbejdede, men også tunge at læse? Indlæg med fakta taber på nettet til indlæg, der har en mere personlig og selvoplevet historie at fortælle. Der er noget flygtigt over nettet. Man er hurtigt videre til noget andet. En avis læser man grundigt fordi den har kostet 25 kroner i løssalg. Nettet er jo nærmest gratis at bruge.  

Netalias
Dertil kommer naturligvis muligheden for at være anonym på nettet. Det er mindre forpligtende, når man er anonym og ikke skal stå til ansvar for noget. Så kan man ytre om hvad som helst. Man har netalias og kan have flere identiteter på nettet. Det er en smule infantilt, at påtage sig forskellige identiteter, medmindre man kan få en psykiaters ord for, at man vitterlig har en spaltet personlighed.

Netlig ytringspligt
Er vi snart ude i at der er en form for netlig "ytringspligt" fremfor "ytringsret"? Altså at intet reelt eksisterer, hvis det ikke har været på nettet? Et godt eksempel på det, er jo de mange ligegyldige statusopdateringer på Facebook og Twitter mv.

Politik er beskidt
Politik er beskidt - og politik på nettet endnu mere. Nok særligt fordi anonymiteten fordrer (mere) ekstreme holdninger. Se på de netsteder hvor man kan stemme indlæg op eller ned. Her er det ikke de mest grundigt udarbejdede pro et contra indlæg, der løber med god score. Det er mere perfide, udstillende indlæg, med bastante udsagn grænsende til det injurierende. Men ingen anmeldes for ærekrænkende udtalelser på nettet. Formentlig fordi det alligevel ikke rigtig tages alvorligt hvad forskellige blogtosser skriver. Blogtosserne forbryder sig mod demokratiets kerne og sjæl, men jager også seriøse skribenter og meningsdannere væk fra mange blogs. Og dermed annoncekronerne. Det sidste er da til at forstå. 

At give et indlæg tommelfingeren ned
Desværre ser vi en tendens til, at man (dem der afgiver en stemme på netsiderne) ikke anerkender formen og indholdet - men ofte bare erklærer sig uenig. Og uenighed betyder tommelfingeren ned. Som om holdninger er noget man bare stemmer om. Ind imellem ville det være rart med noget kredit for form og indhold - ikke meningen. Hvis vi som læsere ikke kan skelne mellem om et indlæg har kvalitet, uden at vurdere det på om vi er enige eller ej, kan vi ikke give karakterer i nogen sammenhænge. Det er ikke kvalitet – nødvendigvis – at være enige med skribenten. Og samfundet kommer ikke videre, hvis alle kun læser det til ende, de er enige i. Dialogen og demokrati som samtale og det at meninger brydes og det bedste argument vinder, går tabt. Og så er vi på vej væk fra konsensussamfundet som udslag og resultat af politisk dialog, der inkluderer alle og ikke ekskluderer mindretallet og forskellige minoriteter. Dialog er i sig selv anerkendende og en anerkendelse af vigtigheden og nytten af forskellighed. Dialog involverer to personer. Og at begge parter både kan høre og tale og prøver at forstå. Uenighed og vejen mod enighed trækker samfundet op og frem.

• < Forrige
• Næste >