Konservatismens fællesskab



De Konservative er i krise, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse. Det, der kommer som en overraskelse, er, at en liberalkonservativ linje ikke prioriteres højere af De Konservative, for netop en sådan linje ville kunne genskabe partiet og samle mange danskere under en fane, som ikke har blafret siden begyndelsen af 90'erne.

Kontrakten mellem generationerne bør vægtes højt, og familiens rolle i samfundet bør generelt opjusteres. I konservatismen er familien en grundpille, som samfundet skal bygges på, og familien er en institution, som bør være fundamental for fællesskabet. Når man med barselsregler, helhedsskoler og lukkedage tager ansvaret væk fra familierne, så bevæger samfundet sig væk fra konservatismen og erstatter det med en statslig bundet kontrakt, hvor familiens ansvar undergraves.

Vi skal passe på de svageste i samfundet, men familien bør tage en større del af dette ansvar, fremfor hele tiden at bede staten om at overtage ansvaret for familiemedlemmer. Desværre er netop den statslige kontrakt med til, at familiernes selvstændighed underkendes, hvilket medfører, at ansvaret for selv familiemedlemmer overføres til staten. Det er et svaghedstegn for fællesskabet, når man beder staten om at forsørge sin mor, sine børn eller sine bedsteforældre, når man selv har både økonomisk og socialt råderum til at gøre det selv.  

Selvom der kan være en modsætning i den liberale konservatisme, så giver det for os rigtig god mening, at man forsøger at udleve sine egne drømme, men hele tiden har fællesskabet i betragtning. Det betyder jo, at man har et ansvar for andre end sig selv, men idet ansvaret for fællesskabet bygges op om frivillighed, så bør dele af fællesskabet også kunne fravælges.

Det er vigtigt med lige dele konservative og liberale værdier, fordi det er vigtigt at have en lav skat, så erhvervslivet sikres gode rammevilkår. Kun på den måde sikrer vi et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, der giver jobmuligheder til alle. Ansvaret for sig selv og sin familie starter med, at man forsørger sig selv, og netop dette forhold kan kun plejes, hvis vi sikrer de gode rammevilkår for erhvervslivet. Det er derfor at tage ansvar for fællesskabet, når man sikrer, at det private erhvervsliv har de bedste muligheder for vækst, og den enkelte borger har rig mulighed for at skabe sine egne jobs.  Den lave skat sikrer skatteyderne en høj grad af økonomisk frihed, der kan bruges til at skabe et solidt anker i familiens fællesskab. 

Vi er liberale, fordi vi ikke har en gammeldags forstokket holdning til for eksempel homoseksualitet, racer, køn eller andet ligegyldigt - vi er mennesker, og vi skal have lige muligheder. Vi har ikke samme kompetencer, men hvis kompetencerne er lige, så skal mulighederne også som udgangspunkt være lige uanset hvilket køn, race, religiøs eller sexuel overbevisning man har.

Nu tænker de fleste nok, at en stemme på ovenstående bør være en stemme på de Konservative, men det er desværre ikke sandt. Lig mange andre meningsfæller følte vi, at det Konservative Folkeparti havde svigtet sine vælgere – særligt på det økonomiske område – og derfor vendte vi blikket mod Liberal Alliance, som fremstod meget mere ambitiøse, i hvert fald hvad angår økonomien. På stort set alle andre områder fører Liberal Alliance ikke en udpræget liberal politik, og selv på det værdipolitiske område, er Liberal Alliance stærkt forankret i det borgerlige, hvilket har sikret Liberal Alliance mange stemmer fra et parti, der har igennem de sidste 20 år langsomt har smidt de fleste konservative værdier over bord.

Det Konservative Folkeparti fik en lussing af format ved valget, og vi håber, at den lussing kan fungere som et wake-up-call, der kan få partitoppen i omdrejninger. Det Konservative Folkeparti er nødt til at genfinde de konservative dyder i stedet for at flokkes omkring midten ligesom Venstre, det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Konservatismen er for os et mix imellem fællesskabet, solidariteten og den økonomiske ramme, som er nødvendig for at sikre, at fællesskabet kan fungere og solidariteten kan eksistere. Når misundelse er en integreret del af et samfund, så kan solidaritet og fællesskab ikke eksistere, og derfor er socialismen en dødsdømt tanke. Den eneste måde at tænke fællesskab på er gennem konservatismen.

Vores stemmer og mange andre konservatives stemmer vil vedblive med at være i stald hos Liberal Alliance, indtil de Konservative indser, at leflen for midtervælgere og økonomiske socialister ikke er vejen frem. Vejen frem er at fortælle historien om fællesskabet gennem økonomisk vækst. Det frivillige arbejde og ansvaret for sig selv og sine egne. Fællesskabet er ikke noget, som man skal tvinges ind i, det eksisterer nemlig kun så længe borgerne selv vil være en del af det. Det påtvunge socialistiske fællesskab, hvor vi alle skal agere på samme måde, underminerer den personlige frihed. Og netop den personlige frihed understøtter fællesskabet. Det frie menneske skal selv vælge fællesskabet og derved tage et personligt ansvar for det, før det fungerer. 

Lykke kan kun defineres af den enkelte, og derfor skaber påtvunget fællesskab hverken lykke eller tilfredshed. Det er først når fællesskabes vælges, at fællesskabet kan være med til at skabe lykkelige mennesker. Se på Nordkorea, hvor de enkelte individer er tvunget ind i et socialt mønster og en fælles enhed. Hvis de er lykkelige er det udelukkende fordi, de ikke kender til andre virkeligheder, og det er den eneste måde at opretholde et lykkeligt tvunget fællesskab på. Konservative skal arbejde på at genindføre det frivillige fællesskab og give de tvunge socialister sin værdighed tilbage. På den måde kan vi måske genskabe et stærkt konservativt parti.

Af Tim Vyum og Rikki Tholstrup Jørgensen 

Du er her: Forside Artikler Ideologi Politisk ideologi Konservatismens fællesskab