IDEOLOGI | KULTUR | ØKONOMI | POLITIK | RETSPOLITIK | SUNDHED | VERDEN

IDEOLOGI


Redaktør: Lars Helleskov Engelbrektsen


Politisk offentlighed og åbenhed


Den politiske debat og samtale findes alle vegne eller skal i hvert fald gøre det. Mellem politikere indbyrdes, mellem politikere og folk og mellem folket indbyrdes. Den teknologiske udvikling har muliggjort debat i diverse fora. Der er en ivrig debat i bl.a. bloguniverset med interessante meningsudvekslinger og eksemplificeringer og vinklinger og holdninger, trukket efter sig i en tråd. Men da kilderne til vores viden om politik og debatten er spredt på flere medier og typer af medier, kan man frygte for den demokratiske samtale. Mange fora har noget monoagtigt over sig og kun personer der deler anskuelser læser og skriver på disse sites.

 |  Læs mere...

Individet og de fire søjler


I mange kredse opfattes samfundet som individualiseret. Og efter manges mening i for stor grad, idet der ofte tænkes i en simpel modstilling mellem individualitet contra socialitet.

Måske er individualiseringen bare et udtryk for at mennesket er en enhed, en helhed, et væsen med en identitet. Et individ er noget blot i kraft af det at være........ At være et menneske. Individet er værdigt. Individet er frit. Individet er socialt, omsorgsfuldt og ansvarligt. Personlig ansvarligt, ansvarlig i sin omgang med andre. Individet har en moralsk status og habitus. Individet er fornuftigt og rationelt. Men også kalkulerende.

 |  Læs mere...

Magten frister og ikke alle magter magten


Thomas Banke sagen i Fredericia har man kunnet læse om alverdens steder den sidste uges tid. En kedelig skæbne for en ung og lovende politiker. En Venstremand der gik i den fælde, som venstrefolk elsker at se socialdemokrater gå i. Det viser sig hver gang at repræsentanter fra de to partier er lige "gode" til at misbruge magten. Thomas Banke var fremhævet som landets yngste borgmester. Som om alder er nogen selvstændig kvalifikation. Det er det jo ikke, uanset ung eller gammel. Men nu er den politiske karriere formentlig slut for Banke, om end hukommelsen i politik er kort. Han fik magt, men magtede ikke at omgås den.

 |  Læs mere...

Fraværet af den frie intellektuelle i den politiske debat i Danmark


Den intellektuelle har et ansvar. Et ansvar for at bruge sit fremragende intellekt, til alles bedste. Det forpligter at have talent. Ofte bruges talent ikke rigtigt, og man bliver aldrig andet end et talent. Et evigt talent. Den intellektuelle kan være samfundsrevser, men på en kritisk og konstruktiv vis. I politiske kredse kan den intellektuelle være med til at opbygge utopier om det gode samfund og til at anvise en farbar vej dertil. Den intellektuelle er først og fremmest fri som fuglen og sin egen herre og fri til at mene og sige hvad han vil. Han har brug for et frit og åbent samfund. Den sande intellektuelle holder sig ikke tilbage i forhold til debatten trods bagsiden af åbenmundetheden og frisindet.

 |  Læs mere...

Nok ydmyg overfor magt, men hellere magt end afmagt


En interesse for det politiske og fordelingen af goder og byrder i samfundet er også grundlæggende en forholden sig til magt. Den kan man være tiltrukket af eller finde ubehag ved. Hvor der er en magt skal der være en modmagt. Magten skal holdes i skak. Det kendes fra magtens tredeling. Magt findes alle vegne og indgår i relationen mellem mennesker.

Magt kan være direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, strukturel, synlig, usynlig og meget mere. En ret ubehagelig form for magt at blive udsat for, er at blive manipuleret med. Det sker i forhold, ægteskabelige, som arbejdsmæssige. Også mellem chef og medarbejdere, når chefen får medarbejderen til at påtage sig opgaver og ansvar og forudsigelige nederlag. Man sender nyttige idioter af sted på selvmordstogter. Jeg har også fået tabersager og forfulgt dem og forsøgt at komme igennem med dem trods barrierer. Jeg opnåede ikke anerkendelse for kampen og indsatsen. Jeg blev snarere bebrejdet ikke at have opgivet tidligere i processen og bebrejdet at kæmpe længe og imod og faktisk spilde tiden. 

 |  Læs mere...

Du er her: Forside Artikler Ideologi Politisk filosofi