Artikler

Velkommen til afgrunden – så mødes vi igen!

I 1979 var Danmark i store økonomiske problemer. Skiftende oliekriser, galoperende arbejdsløshed og en mildest talt tvivlsom økonomisk krisestyring får daværende socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen til at udtale: ”Nogen fremstiller det som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. ”

Meget kunne tyde på, at vi igen er på vej ud af samme spor. Ifølge OECD vil Danmark have den anden laveste forventede vækst i BNP i perioden 2012-2025. Hertil kommer at antallet af personer på 65 år eller derover frem mod 2040 vil stige med 400.000 og at antallet af erhvervsaktive i samme periode vil falde med 350.000 personer. Altså mange flere at forsørge fra offentlige kasser og meget lav vækst – afgrunden synes at være mere tydelig end i 1979.

Det er derfor tydeligt at der skal gøres noget for at vende udviklingen. I dansk politik i dag bliver vi præsenteret for 3 alternativer.

Det første alternativ har vi allerede set før under Anker Jørgensen og det var netop resultatet af dette, der fik førnævnte Knud Heinesen til at komme med ovenstående udtalelse. Opskriften i Ankermodellen er flere skatter og en større offentlig sektor. Finansieringen kommer fra lån i udlandet. Modellen blev brugt i 70’erne med katastrofale følger – så katastrofale at Danmark den dag i dag, stadigvæk har lån fra den tid. Alligevel synes de to store oppositionspartier Socialdemokratiet og SF at være begejstrede for Ankermodellen.

Den anden model kunne rettelig kaldes stilstandsmodellen. Den går i alt sin enkelthed ud på, at man vender det blinde øje til de økonomiske udfordringer og håber de går over af sig selv. Den har indtil videre været regeringens fortrukne – om end de på det seneste har fået øjnene op for behovet for reformer, men desværre for sent og for få.

Den sidste model er vækstmodellen. Den anderkender udfordringerne og sætter fokus på vækst i Danmark. Det er nemlig vækst der skal få Danmark ud af krisen og danne grundlaget for ny velstand og dermed penge til velfærd. Væksten skal komme ved at sænke skatterne så virksomhedernes konkurrenceevne forbedres. Det skaber nye arbejdspladser og gør det mere attraktivt at arbejde lidt mere, starte egen virksomhed og tage sig en lang uddannelse. Undersøgelser viser nemlig, at Danmark er det EU-land, hvor det dårligst kan betale sig at tage en uddannelse grundet det høje skattetryk. Finansieringen skal bl.a. ske ved at afskaffe efterlønnen og ved at skære i meningsløse aktiveringsordninger og erhvervsstøtte. På den måde får vi råd til skattelettelser og dermed gang i væksten. Når vi får gang i væksten bliver vi alle rigere og dermed får vi råd til velfærd.

Vi har igen kurs imod kanten af afgrunden. Ankermodellen har vi prøvet, den fungerer ikke i 70’erne og den vil ikke fungere i dag. Stilstandsmodellen har vi prøvet de sidste mange år, den fungere heller ikke. Tilbage er den model som ikke kun Liberal Alliance peger på, men som også diverse kommissions- og vismandsrapporter peger på – vækstmodellen.

Skal vi slippe godt fra vores møde med afgrunden, skal vi have gang i væksten - så simpelt er det.

• < Forrige
• Næste >