Artikler

Venstrefløjens protektionistiske dilemma

Der er et særligt moralsk dilemma på venstrefløjen - med udgangspunkt i bl.a. fagbevægelsen, som det ikke lader til at mange venstrefløjspolitikere (enten) overvejer, anerkender eller tænker over. Problemet kan endda synes at have nationalistisk karakter. En mærkat, som jeg tror, at de fleste på venstrefløjen meget nødigt vil have klistret på sig.

Jeg har hér til morgen siddet og gennemlæst bl.a. chatten med Johanne Schmidt-Nielsen (som jeg ellers synes er en meget sober politiker) fra Enhedslisten i DR's serie med partiformand-chats.
- På et tidspunkt spørger en Tobias: "Vi er en mindre IT-virksomhed som overvejer at benytte et konsulenthus som har programmører ansat i Indien, Pakistan og lign. steder. Hvad synes du om det? Og hvad er forskellen på det og f.eks. at købe et skræddersyet sæt tøj når man er i Thailand?"
Og Johanne svarer: "(...) Det vigtigste er jo at sikre sig, at der er ordentlige arbejdsvilkår. Men det er klart at det generelt er et problem når virksomheder flytter deres arbejdspladser til lavtlønslande. Og man skal da gøre op med sig selv om man virkelig tror på, at arbejdsvilkårene er i orden der hvor arbejdet rykkes hen. Jeg synes i øvrigt du skal kontakte fagforeningen PROSA der har brugt en del ressourcer på netop dette spørgsmål (...)"

Det er en klassisk - og sikkert ikke kun forkert - udlægning blandt fagbevægelsen, og i nogen grad blandt de politiske partier, især til venstre for midten. Jeg tror at, mange på venstrefløjen tror på denne udlægning. Jeg gør ikke.
Jeg tror at der en anden lille djævel, der ligger til grund for denne holdning. Og det er i fagbevægelsen at den er født. National protektionisme, pakket ind i humanitær argumentation.

Frygten for løntryk og dårligere arbejdsvilkår
At holde stejlt på dansk overenskomst er forståeligt udfra et synspunkt, der handler om at beskytte de rettigheder, som arbejderne og fagbevægelsen har tilkæmpet sig. Og set i lyset af dette, er der sådan set ikke noget at komme efter. Jeg kan godt sætte mig ind i, at man ikke ønsker løntryk fra feks. østlandene - eller udsigt til forringede arbejdsvilkår i konkurrence med billigere udenlandsk arbejdskraft. Jeg kan også godt forstå at man ryster lidt i bukserne, med udsigt til nedlæggelsen af danske arbejdspladser, fordi arbejdspladserne flyttes til Polen, Tjekkiet, Kina eller lignende.
Men lad være med at påstå, at det er for den udenlandske arbejders skyld! Det er at stikke blår i øjnene på sig selv og andre. Man behøver ikke at have en doktorgrad i internationale studier eller lignende, for at kunne se at den danske (vesteuropæiske) protektionisme ikke er til nogensomhelst hjælp for arbejderne i de nævnte (m.fl.) lande.

Lige rettigheder
Hvis vi holder stejlt på vores, forsvinder der arbejdspladser fra udlændingene. Den eneste grund til at arbejdpladserne forsvinder fra danske hænder, er jo fordi det er billigere og nemmere at benytte den udenlandske arbejdskraft.
Selvom udlændingene arbejder under ringere vilkår, end de danske, er det svært at se hvordan det er til nogensomhelst hjælp for dem at vi kæmper for at de skal have lige rettigheder.
Jeg ville også rigtig gerne kæmpe for - og forsvare lige rettigheder for alle verdens folk. Men hvad hjælper det, hvis jeg forværrer deres livsvilkår i processen? Det er nemt at sige at vi skal kæmpe mod dårlige arbejdsvilkår i den tredje verden - feks. sweatshops. Men med hvilket formål, hvis vi tager brødet ud af munden på dem, når vi forsvarer "Deres" rettigheder?

Jeg synes at fagbevægelsen - og venstrefløjen har en tendens til at se bort fra det ibyggede dilemma. Og jeg mistænker ærlig talt især fagbevægelsen for at være enddog ganske bevidst om dette.
De er sat på jorden for at varetage den danske arbejders interesser. Og det er det de gør. Ikke andet. At bilde folk ind at der er tale om at hjælpe folk i eller fra andre lande, og at vi er ude i et barmhjertigt ærinde, er en bekvem omskrivning af virkeligheden. - For, på protektionistisk vis, at beskytte sine egne interesser.

Personligt er min solidaritet ikke bundet til landegrænser. Og jeg er stærkt tvivlende på at det er til andre end den danske arbejders interesse, at kæmpe for lige arbejdsvilkår til den billige arbejdskraft. Det er ikke raketvidenskab at konkludere, at hvis deres arbejdsvilkår og lønninger er det samme som i DK, er der intet specielt incitament for en virksomhed til at flytte sin produktion til de lande - eller importere arbejdskraft derfra.

• < Forrige
• Næste >