Artikler
Berettiget kritik?
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Politik
- on 06 september 2010
- by Thomas Aaby Berdal,
- Visninger: 543
»I Danmark er man enormt tolerant … over for sig selv. Hvis nogen snyder i skat, eller hvis Lars Hedegaard siger noget forrykt og racistisk, så er den danske holdning: »Nå, ja … de skal da også være her«. Men hvis der pludselig kommer en muslim, der ikke har lyst til en bajer eller en rød pølse, så er man hurtigt meget intolerant. I Danmark er man ekstremt tolerant indadtil, men også ekstremt intolerant udadtil« Lasse Dencik til Per Michael Jespersen i Poltiken
Danmark er i Sverige blevet et skræmmebillede på hvordan debatten kan løbe af sporet. Man ryster i bukserne, med udsigten til at Sverigesdemokraterne får et godt valg. Og det man ryster i bukserne over, er at komme til at ligne Danmark.
Jeg synes at det er nogle spændende observationer som Lasse Dencik gør sig, i ovennævnte artikel, i forhold til dansk kontra svensk debatkultur. Men også lidt énsporet.
Jeg er personligt glad for at vi har en meget åben debatkultur, selvom alle dårligdommene står til åbent skue. Man kan sige at vi lufter vores beskidte snavsetøj offentligt.
Men i vidt omfang kan man med ret stor sikkerhed debattere på et grundlag der er baseret på holdninger, fremfor skjulte hentydninger og sproglige koder.
Éns holdninger, dygtigere diplomati?
Jeg synes personligt at der bliver sagt nogle uhyrlige ting i Danmark engang i mellem. Og så kunne man da godt ønske sig til Sverige, hvor der er lidt mere ro på tonen. Men jeg tror ikke at svenskerne, under overfladen, er hverken værre eller bedre end danskerne. Jeg tror at de er dygtigere diplomater, muligvis.
Såvidt jeg er orienteret er der omtrent ti gange så mange nazister i Sverige, som der i Danmark. Jeg ved godt at debatkulturen alene ikke bærer skylden for dette. At også Sveriges rolle under krigen har en væsentlig indflydelse på de højrenationalistiske bevægelser i broderlandet. Men jeg tror ikke at den svenske, mere restriktive, debatkultur er løsningen på denne tendens. Tværtom.
Hjælper den hårde tone, som vi har i Danmark, så?
Udover den førnævnte fordel, at man kan debattere med "åben pande" - og i øvrigt tage trykket af kedlen, har jeg svært ved at se, hvad det egentlig gavner - udover at grave grøfterne dybere. Samtidig kan man ikke lovgive sig ud af det - og måske skal man igennem en fase, hvor tingene bliver sagt. Måske går luften af ballonen på et tidspunkt?
Påfaldende er det i hvert fald, at et parti som Dansk Folkeparti synes at have haft lidt svært ved at få leveret sine budskaber henover sommeren. Luften er gået af prøveballonerne.
Naboernes værdikamp
Slutteligt må jeg dog sige at jeg synes at den gensidige svenske og danske "værdikamp" om debatten, er lidt trættende. Jeg tror at politikerne på begge sider af sundet benytter disse forskelligheder til at levere politiske budskaber til egne vælgere.
- Og at begge landes vælgere guffer det i sig, lidt på linje med en dansk/svensk fodboldkamp.







