PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat

Manden er ikke fremtidens taber

Det er blevet helt legitimt at håne og latterliggøre manden og hans køn i medierne og i samfundsdebatten. Det er ikke længere sjældent at se manden omtalt og udstillet som fremtidens taber og helt og aldeles overflødig for samfundet og for kvinderne som nu kan få børnene alene og skabe et liv helt uden en mand.

Samtidig skal vi læse om hvordan han nu bliver overhalet indenom af de langt mere skarpe, veluddannede og intelligente kvinder som både får højere karakterer, bedre jobs og bedre muligheder og som jo ikke gider og have med en mand at gøre der ikke ”matcher” hendes højtdannede niveau.

Manden må bare finde sig i at han i debatten rangerer på en lidet flatterende andenplads og skal høre sig selv og sit køn omtalt som noget der snart udgør en ny underklasse, der ingen uddannelse får, der ryger ud af arbejdsmarkedet, der ikke kan klare sig selv uden kvinder og går ned på en skilsmisse. I debatten er han allerede blevet dømt som en fiasko der har udsigt til en personlig og social deroute med dårligt helbred og forringet livskvalitet til følge. Han skulle da vist være en rigtig svag og hjælpeløs stakkel den mand, ifølge denne udlægning.

Men hvor kommer denne noget nedladende definition af manden egentlig fra? Har den overhovedet noget på sig og hvorfor finder mændene sig i at blive hånet og latterliggjort som fremtidens taber?

Selve definitionen af manden som fremtidens taber og en som kvinderne ikke længere har brug for, er ikke en helt ualmindelig omtale blandt især unge kvinder på de videregående uddannelser. De seneste 10 - 15 år er der opstået en ny populær kvindekultur der har sit udspring fra de københavnske studiemiljøer. De har taget dele af 70er feminismen til sig og moderniseret tankegangen så den nu kun har til formål at selvforherlige, rose og rygklappe kvindekønnet på skulderen og samtidig pege fingre ad mænd.

Man kan sige, at hvis det kun havde til formål at give de unge kvinders selvtillid et boost, også gerne på bekostning af mændene, så ville det måske være harmløst nok. Problemet er imidlertid bare, at medierne og fagkundskaben har taget dele af denne udlægning af mandekønnet til sig og nu bruger den som en fyldestgørende realistisk definition af fremtidens mand. Og det er altså her, at jeg ikke længere kan godtage argumentet.

For der er absolut intet der tyder på, at manden i dag skulle være mere udsat og i større risiko for at tabe i samfundet end for 50 år siden. Der er heller ikke noget der tyder på at han skulle være specielt overflødig i samfundet, for arbejdsmarkedet eller for kvinderne lige foreløbig. Tvært imod ser jeg at fyrene i dag er meget opmærksomme på deres eget liv, muligheder og helbred. Han dyrker sig selv og sin krop med motion og fitness som aldrig før og hans forventede middellevetid indhenter hastigt kvinderne disse år. Og skulle konen eller kæresten pludselig få nok og skride fra ham, så trækker han som oftest da bare på skuldrene og kommer videre med sit eget liv. No big deal. Desuden tager han langt mere ansvar for børnene i dag og vil kæmpe for at få opfyldt sin ret til en delt forældremyndighed som aldrig før. Det tyder ikke ligefrem på en mand i personlig krise og underskud ved skilsmisser. Tvært imod.

Det eneste jeg har kunnet finde en smule belæg for i påstanden om ”tabermanden”, er at han som single har en lidt større risiko for at få modermærkekræft, fordi han ikke har en kone der kan opdage mistænkelige mærker på ryggen af ham i tide. Men manden som helhed har det både socialt, økonomisk og helbredsmæssigt godt. Han er stærk og uafhængig og har det fuldstændig ligesom kvinderne, en langt bedre livskvalitet i dag end for 50 år siden.

Og hvis hele debatten om en påstået tabermand, i virkeligheden kun handler om hans lavere forventede uddannelsesniveau i forhold til kvinder, så vil jeg faktisk gå så langt som til at sige, at vi måske så skulle revurdere hvad der egentlig er nødvendigt af uddannelse for at man som mand kan klare sig fyldestgørende og succesfuldt i samfundet?

Jeg har således set mange eksempler på mænd der er kommet ganske langt med en god karriere samt opnået topstillinger og startet egen virksomhed, på bare hvad der svarer til en niende klasses afgangseksamen. Manden er nemlig meget dynamisk og fleksibel af natur. Han behøver ikke nødvendigvis papirer og flotte eksamensbeviser for at klare sig godt, have selvtilliden i orden og for at turde opsøge udfordringer og interessante jobs. Han kan klare sig udelukkende på at brænde ihærdigt for sagen, være en flittig, pålidelig og fleksibel arbejdshest og samtidig søge at få sine mål opfyldt uanset opgave og uddannelsesniveau. For den type mand (og kvinde) vil der altid være gode jobs at få. Uddannelse er noget der må komme sideløbende med karrieren efterhånden som den efterspørger det – det tror jeg bl.a. IT branchen har rigtig mange gode eksempler på.

Så selvom kvinderne har indhentet og overhalet mændene uddannelsesmæssigt, så er der ikke noget der umiddelbart tyder på at hans lavere uddannelsesniveau i forhold til hende, skulle have en negativ indflydelse på hans fremtidige karriere og livskvalitet? Faktisk kunne kvinderne lære noget af mændene, at det handler langt mere om din egen personlige indstilling, gå-på-mod og selvtillid, end om flotte eksamensbeviser.

Javist, der er uddannelsesretninger og faggrupper hvor mændene vil blive en sjældenhed i fremtidens samfund som følge af et lavere karaktergennemsnit i gymnasiet end kvinderne, men forhindrer det ham i at tænke selv, udvikle sig og skabe noget nyt i nye spændende retninger? Tvært imod ser jeg ingen tendens til at mændene får færre gode idéer, mindre muligheder, mindre virkelyst og mindre risikovilje bare fordi han ikke får så høj og flot en karakter i uddannelsessystemet som kvinderne. Når man ser på oversigten over nye idéer, ny udvikling og nye forretningsmuligheder skabt i erhvervslivet, så er det altså stadigvæk mændene der dominerer billedet fuldstændig. Det har ikke ændret sig de seneste 50 år, selvom kvinderne nu har fået den bedste teoretiske forståelse og ballast med i bagagen fra uddannelsessystemet.

Så jeg kunne jo omvendt sige: Måske uddanner kvinderne sig i dag for meget i forhold til hvad vi som samfund får retur? Uddannelse er immervæk en dyr fornøjelse for samfundet, hvis ikke der kommer tilsvarende ny udvikling og nye muligheder retur? Vejen til en god karriere med god løn og muligheder handler jo langtfra om bare at have et eksamensbevis og så udfylde et forudprogrammeret standardjob fra 8 – 16 med rutineprægede standardopgaver uddelegeret af en chef. Udvikling af enhver art handler om at tænke selv, udforme sin egen arbejdsplads, se mulighederne, få nogle gode idéer, udfordre den bekvemme tankegang og derved udvikle nogle nye smarte måder og metoder at gøre tingene på. Med en god teoretisk ballast, burde man jo have alle forudsætningerne for at udvikle sit eget arbejde til en god fremtidig investering for sig selv, for virksomheden og for samfundet. Samlebåndet er jo for længst flyttet til Kina. Og det har mændene for længst tilpasset sig, både ham med uddannelse, men også ham uden uddannelse.

Hermed skal nødvendigheden af uddannelse ikke negligeres, men at kalde manden fremtidens taber fordi han ikke lige fylder på studieretningen statskundskab, medicin og jura, det er måske lige at stramme den lidt.

 

• < Forrige
• Næste >