Må man tjene penge på andres elendighed?
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Politik
- on 07 september 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 440
Det kan altid diskuteres hvorvidt man som privat aktør må tjene penge på andres ulykke, elendighed og krise. Aktuel sag om handicaphjælperfirma har accentueret debatten på ny. Denne omtales i et efterskrift til dette indlæg.
Svaret på spørgsmålet i overskriften er let: Ja naturligvis. På et marked er kun de bedste til at hjælpe de svage, i stand til at begå sig og til at tjene penge på andres dårligdomme, ulyksalige livssituation og medførte eller opståede skavanker.
Konkurrence er et kvalitetsforbedrende element. Og konkurrence får man kun hvis det private marked involveres.
Handicaphjælperfirmaet er jo ikke de eneste der tjener penge på syge borgere. Det gør byggerådgivere, bygherrrer, arkitekter, ejendomsmæglere (udlejningsadministration), advokater (leje- og købskontrakter), håndværkere, håndværksmestre, konsulentfirmaer (logistik, planlægning, beregning), entreprenører, vognmænd, jordbesiddere, udrykningstjeneste og forsikringsbranchen, jo også. Prøv at studere eller anmode et sygehus, liste dets interessenter op og du vil se hvor mange der har økonomiske tilskyndelser til at være gode venner med sygehusejerne. Der er et hav af underleverandører til et offentligt drevet sygehus.
Mange tjener faktisk penge på de svage. Nogle som offentligt ansatte (sundhedssektoren), nogle som privatpraktiserende, med overenskomst med det offentlige og andre som selvstændige og private aktører. Hvorfor er det mere forkert som privat person, end som offentligt ansat, at have sit udkomme på baggrund af en hjælp, til den har behov for hjælp. Det er det, fordi mange mener at penge lugter, i overført forstand. Det gør de også bogstaveligt talt, men så længe alle love er overholdt i forbindelse med indtjeningen og er sket i åben, fri og lige konkurrence og en given privat udbyder i øvrigt er valgt til, så er det efter mine værdier i orden, at generere overskud, ophobe kapital og udlodde denne til risikovillige indskydere.
Svaret på spørgsmålet, rejst i overskriften er, hvis jeg spørges: Ja, selvfølgelig, det gør mange og det har de gjort længe, men det er klogt ikke at skilte med det. Lev skjult, hvis rig og høj indkomst i Danmark. Opfattelsen af, at alle penge helst skal en tur igennem et offentligt omfordelings- og udbetalingscirkus, for at være rene og lugtfrie, råder i Danmark.
--- ---- --- --- ---
Efterskrift – aktuel sag om handicaphjælper firma.
Baggrund for indlægget er aktuel sag, idet Danmarks største handicaphjælper-firma, Bruger-Hjælper Formidlingen i 2010 kunne overføre 22 mio. kr. til direktionen, og iøvrigt ikke oplyser noget om overskud.
Minister Karen Hækkerup har til dknyt.dk sagt:
"......Det lyder helt forkert i mine ører, at et firma kan tjene så mange penge på, at levere hjælp til mennesker med handicap. Og jeg synes at denne sag må give alle kommuner, regioner og andre, der har en aftale med den omtalte virksomhed, anledning til at gennemgå de kontrakter, de har indgået med virksomheden - det lyder som om der er potentiale for at reducere omkostningerne".
Deri kan hun have en pointe. Brug dog markedet og la' markedet selv regulere det hele. Det sker ved at vælge bevidst mellem forskellige alternativer. Det sker ved at sondere markedet for udbydere, sammenligne pris og kvalitet og sammenhængen mellem disse parametre og gøre kvalificerede sammenligninger mellem udbyderne. Sådan gør vi andre når vi ser os om efter tablets, smartphones, fladskærme, ferierejser og haveredskaber. La' det ikke blive til en politisk sag og politisk krise og til en sag som betyder at ingen virkelystne private aktører gider gøre forretning i Danmark.
En forretning og opbygning af viden, der kan danne baggrund for senere eksport.
