Venstre kan løsrive sig fra de konservative
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Politik
- on 10 november 2011
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 430
De konservative havde som bekendt et katastrofevalg. Langt værre end mange meningsmålinger lod ane. De konservative endte på blot 8 mandater og tabte derved 10 mandater. Mere end halveret. Og nu ser meningsmålingerne ud til at nedturen fortsættes. Seneste af slagsen, fra You Gov, offentliggjort i MetroXpress, viser blot 6 mandater og 3,6 % af stemmerne. Og mest uhyggeligt for de konservative er måske, at Lars Barfoed ikke ser ud til at opnå genvalg. Såfremt Venstre igen bliver regeringsbærende og indtager Statsministeriet kan det snildt ske uden konservativ regeringsdeltagelse.
Formanden for Venstres Ungdom, Jakob Engel-Schmidt, og én af de få unge løver, der ikke er søgt mod brølerne fa Liberal Alliance, er ude med en holdning om, at Lars Barfoed, Lene Espersen og Brian Mikkelsen ikke skal have ministerposter, selv om de borgerlige vinder næste valg. En provokatorisk udmelding, som formentlig blot dækker over, at Venstre ikke behøver lægge eller ligefrem låse sig fast på en bestemt indretning af en regering, men kan forhandle om regeringsgrundlag og sammensætning og vurdere mulighederne for at arbejde sig til et flertal, fra sag til sag. Det vil sige danne en ren Venstre mindretalsregering. Den mulighed kan Venstre få, hvis et flertal, ved det valg der kan komme meget snart, forudsat strandede finanslovsforhandlinger, peger på Lars Løkke Rasmussen.
Venstre kan således stå helt frit i en valgkamp. Og hvorfor skal partiet også lade sig associere med den totale konservative deroute? Personligt vil jeg også holde mig langt væk fra de tabendes og lidendes dødskamp. Det er aldrig noget kønt syn, at se et parti gå til grunde. Et parti der ikke lykkes med at forny sig i regeringstiden. Anders Fogh Rasmussen sagde i 1987 under en af Schlüter regeringerne, at man skal kunne være i opposition og regering på samme tid. Det gælder ikke mindst, når man ikke har Statsministerposten og kan lukrere på Statsministereffekten, som de konservative kunne i 1980'erne og Venstre i størstedelen af 00'erne.
De konservative forsøgte faktisk at være i opposition til den venstre-ledede regering i 2010. Det skete for de konservative ved – under Lene Espersens ledelse - at påpege fjernelse af topskatten og afskaffelse af efterlønnen. Men ingen af delene gav åbenbart effekt på valgdagen i midt-september i år. Dels var den med fjernelse af topskatten kendt stof og gammel konservativ mærkesag og ikke noget nogen rigtigt troede på, dels har der ikke været stemmer i fjernelse af efterlønnen. Ikke noget der flyttede stemmer fra venstre mod højre. Det hjælper ikke noget, at sætte Charlotte Dyremose, der aldrig har prøvet på egen krop, hvor nedslidende arbejdsmarkedet kan være fysisk og mentalt, til at nævne at fjernelse af efterlønnen er en mærkesag for de konservative. Det nævnte hun i den bedste sendetid, på DR1. De røde journalister på DR1, havde virkelig gjort et scoop ved netop at få hende – sekunderet af sine heste og sin rigmandsdatterhobby – til at fremsige den slags forslag på TV. Det er ikke forbudt at tænke sig om. Dyremose røg siden ud af Folketinget og har netop i dag sagt, at hun ikke genopstiller til næste valg, men vil satse på en karriere i erhvervslivet. Et klogt træk, da politik er en usikker levevej, i hvert fald hvis man er konservativ.
