Lars Løkke kan ikke ryste metaltræthedssyndromet af sig
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Politik
- on 30 juni 2011
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 543
Det er svært at forestille sig andet end et regeringsskifte efter næste valg. Den ene efter den anden meningsmåling viser mere og mere tydeligt et rødt flertal. Vi er på den anden side af al statistisk usikkerhed. Kun tvivlerne kan vende op og ned på billedet. De hælder en anelse til Lars Løkkes side, men næppe nok til at rette op. Det ser ud til, at rød blok vil få lige i underkanten af 100 mandater som parlamentarisk grundlag, efter et valg. Ikke noget at sige til, at Lars Løkke Rasmussen tøver med at udskrive valget.
For mange er det ikke overraskende, at magtbalancen rykker og tipper til rød side, bl.a. på grund af en fornemmelse af metaltræthed hos regeringen, der ikke har flere nye og gode kræfter at hente ind som ministre. Når selv Peter Christensen er inde som minister, så er det fordi alle muligheder er opbrugt.
For mig er det faktisk overraskende, at regeringen falder. Dels er den globale økonomiske krise nogenlunde håndteret i Danmark og på en skånsom måde, så de fleste faktisk ikke har oplevet andet end et fald i reallønnen på et par eller tre procent (som aldrig indhentes igen) og stigninger i udlånsrenten på en halvt til eet procentpoint. Det kunne være gået meget værre i en åben økonomi som den danske. De forhadte bankpakker har betydet sikkerhed og udlåne-villighed fra bankernes side, langt ud over hvad de ellers ville turde, hvis ikke det var for bankpakker.
Den borgerlige regering har ført kontraktpolitik, har nedsat skatterne og sikret flere rettigheder på sundhedsområdet, der i øvrigt er udbygget betragteligt under borgerligt styre. Vi har som borgere, alle som én, oplevet skattestop. Både ift. indkomst og ejendom. Der har været ro omkring den private økonomi og der har været stabilitet. Alligevel falder Lars Løkke Rasmussen. Han må forvente at se sig besejret af en opposition, hvis økonomiske redningsplan, befolkningen ikke bakker op omkring og tror mindre på end regeringens genopretningsplan.
Hvordan kan det umiddelbart forklares? Det kan det, fordi økonomi ikke er så afgørende for hvor krydset sættes. At de fleste er sikret økonomisk og vi i gennemsnit alle er millionærer, hvilket blot dækker over, at Danmarks samlede private formue deles med 5,5 millioner indbyggere og det giver mere end 1 million kr.
En anden forklaring kan være, at krisebevidstheden ikke har indfundet sig og krisen ikke gjort ondt nok, endnu. At alvoren ikke er forstået.
Rød blok har en luftig økonomisk politik om at skabe 150.000 ekstra jobs, men Finansministeriet mener kun planen kan bibringe 17.000 jobs.
Med denne formulering afsløres min holdning. Jeg mener simpelthen, at landets økonomiske situation er for alvorlig til, at vi kan overlade Danmark til rød blok.
