Nyvalgte folketingsmedlemmer der kommer til orde - hos Liberal Alliance


Liberal Alliance er eksempel på et parti, hvor nyvalgte faktisk kan komme til orde og turde tage ordet. Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen er eksempler herpå.

Hvorfor kan Liberal Alliance mønstre nyvalgte, der ikke er mundlamme, når andre partier ikke kan? Jeg kan komme på tre mulige svar, om end svarmulighederne er legio. En forklaring er: Liberal Alliance har en klar politik, hvilende på et klart ideologisk grundlag.

 |  Læs mere...

Det politiske kommer i anden række


Undertiden støder jeg på en folketingspolitiker som jeg aldrig har hørt om før. Der er trods alt nogle stykker at holde rede på, om end der næppe udskiftes meget mere end 50-60 folketingsmedlemmer ved hvert valg, som der jo efterhånden går hele 4 år mellem. Nogle af de nye på tinge er velkendte og gammelkendinge. Andre er ubeskrevne blade, enkelte kendes fra medierne i forvejen (Mette Reismann, eksempelvis).

Mange nyvalgte er tilbageholdende i deres første valgperiode. Det er ofte blevet sagt, at man lige skal kunne finde rundt på Christiansborg og kende alle procedurer og skrevne som uskrevne regler. Det er fair nok. Det er jo en ny "arbejdsplads". Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor det så skal betyde de nyvalgtes tavshed og fravær, i den offentlige debat. Man ser tit kandidater være aktive op til et valg og så er der stille omkring dem, indtil næste valg. De vil sikkert forsvare sig med, at resten af tiden bruges på usynligt udvalgsarbejde og pasning af kredsen.

 |  Læs mere...

Rosenkrantz-Theil - Den perfekte Boligminister


Pernille Rosenkrantz-Theil | Foto: Folketingets Pressefoto (redigeret)Der forefindes ikke et egentligt Boligministerium under den nuværende regering.

Et sådant selvstændigt ministerium ville ellers kunne regulere markedet og udfordre markedet som selvregulerende kraft og et bureaukrati i stedet florere. Helt i socialdemokratisk ånd.

Jeg har tidligere, men forgæves foreslået rebellen Pernille Rosenkrantz-Theil som Boligminister.

 |  Læs mere...

Har venstrefløjen monopol på humanitet og empati?


redequalshumanism

Som uddannet revisor har jeg arbejdet en del med tal. Jeg har lært at tal er noget fast og noget man kan måle. Et vigtigt begreb i min verden, er at tal skal være retvisende, da omverdenen skal kunne regne med tallene. Omverdenen skal nemlig kunne agere og stole på de tal revisoren er kommet frem til.

Ved at bevæge mig i politiske debatter er jeg dog blevet meget klogere. Tal er ikke længere en fast eller retvisende størrelse. Faktisk findes der ikke kun positive og negative tal, men også gode og onde tal.

Liberal alliance (LA) bliver for eksempel stemplet som et farligt parti, fordi de ønsker at reducere den offentlige sektor med 40.000 personer. Det er et meget ondt tal: 40.000 (via naturlig afgang).

 |  Læs mere...

Kendiseffekten i politik


Kendiseffekten findes også i politik og kan betyde, at enkelte ambitiøse kendisser fra bl.a. sportens verden skyder genvej til politiske forsamlinger og indvælges. Ulrik Wilbek er eksempel herpå og ganske succesfuldt, da bl.a. udvalgsformand i Viborg Kommune. Men der er også eksempler på korte politiske karrierer som er skudt i gang, især på grund af kendiseffekt. Se Redaktør Knud Abildtrups klumme på dknyt i går.

 |  Læs mere...