Hovedstadstolden og hovedstadsvolden
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Aktuelt
- on 08 februar 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 191
Det er stakkels driftssikre og erfarne Henrik Dam Kristensen der skal lægge ryg og skuldre til sagen om betalingsringen. Ikke noget at sige til hvis han hellere ville køre med post, i sne og slud.
Får vi nogensinde denne betalingsvold om København, som altså ikke er tænkt at placeres hvor de tidligere volde løb? Men betydeligt længere ude. Mange taler om, at betalingsringen er en slags skat på københavnere. Tænk at skulle betale skat fordi man er københavner. Hvad bliver det næste? Iderigdommen har altid været stor på venstrefløjen når det kommer til at at bedrive overgreb på borgernes egne penge.
Men la' os se hvordan ringen snedkereres. Vi fokuserer meget på hvor den linieføres. Men det er måske ikke så afgørende, som hvem der i sidste ende skal betale for at krydse ringen, eller køre igennem den, som det må hedde. Mit gæt er, at mange får dispensation og derfor kan passere gratis. Politikere er jo lydhøre, trods alt. Og dispensation er typisk og ofte set og brugt i Danmark. Der er altid nogen det er synd for og de skal gå fri. Så må det mere diffust definerbare fællesskab betale.
Jeg vil gætte på, at erhvervsdrivende dispenseres og det samme gør syge, der behandles ambulant på de københavnske sygehuse, hvor ekspertisen alene findes og man har lands- og eller landsdelsfunktioner. Altså de højt specialiserede behandlinger findes her. Og da vi alle – københavnere som provinsboere – har en andel i sundhedstilbuddene og betalingen herfor, må vi også alle have lige og fri adgang til dem. Derfor ingen betaling når ringen forceres og turen går til ambulant behandling, f.eks. strålebehandling og kemoterapi og efterbehandlinger.
Håndværksmesteren og den lille erhvervsdrivende, f.eks. gartneren, med 30 ansatte, der kører i 15 vogne hver dag til opgaver i hovedstaden indenfor ringen, og som for 2 år siden indgik en 7 års kontrakt, har nu en udgift på et par hundrede tusinde kroner om året, som følge af betalingsring-tolden. En udgift han ikke kunne forudse i kontraktindgåelsesøjeblikket og ikke med en eller anden bøjelig passus i kontrakten har taget højde for. Skal han betale eller prøve at vælte udgifter over på kunden, som måske er en række statslige institutioner og ejendomme og slotte. Mange små erhvervsdrivende ender med at æde udgiften selv og risikerer deres avance.
Hvis håndværksmesteren udenfor ringen skal betale og ikke dem der holder til indenfor ringen og arbejder der, så har vi jo noget konkurrenceforvridning, dybest set.
Ringridning er for sønderjyder hvad dækafbrænding er for midtjyder. Men sønderjyderne er ligeglade med den betalingsring. Hvis du stopper tre sønderjyder på fortorvet, i Sønderjylland, og spørger dem: "Hvilken af disse to byer, Hamburg og København, har du senest været på besøg i?" vil to af tre sige Hamburg. København er ikke deres hovedstad. En ring gør ikke så meget fra eller til, men er set fra afstanden bare endnu en flyttende hovedstaden væk fra hovedlandet. En mur bliver hurtigt til noget psykologisk afstand, som vand er det. Derfor forventer jeg også en politiker foreslå, at sønderjyder fritages for at betale for at gennembryde ringen.
Måske er tiden inde til at regeringen dropper ringen.
Breaking news: Regeringens planlagte høring af betalingsringen er udskudt på ubestemt tid.
