Foragten for de vellønnede børnefamilier – børnecheck og fødselsrate
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Aktuelt
- on 03 februar 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 288
Man kan få det indtryk af debatten, rundt omkring i medielandskabet, at børnechecken tænkes fjernet fra nogle og bibeholdt for andre, uændret. Tanken er snarere, at graduere børnechecken efter indkomst, muligvis i 3, måske 5 intervaller (det ved vi ikke endnu, men sådan bliver det jo nok) hvilket uundgåeligt medfører bureaukrati, i ordets negative forstand. Noget af det der spares i udbetaling, spises op af bureaukrati. Men så kan vi ansætte flere offentligt ansatte, hvilket betyder hårdere konkurrence mellem offentlig og privat sektor i Danmark om arbejdskraftressourcen. Det kan næsten kun blive negativt for Danmarks internationale konkurrenceevne.
Debatten om børnechecken viser endnu engang en socialistisk foragt for højtlønsgrupper, som når vi taler børnefamilier, er dem, der bare fik børn sent, fordi de skulle have uddannelse først. Og et job. Og altså først børn, når de havde råd og boede godt og trygt og sikkert mv. Meget borgerligt i virkeligheden. Ren bonus pater familias og kernefamilie. Og så er der straks nogle, der alene ved tanken om borgerlig idyl, finder spanden frem!
Af Politikens hjemmeside kan man i dag netop forstå, at det er den udlægning Benedikte Kiær fra de konservative har af sagen og i forhold til Villy Søvndal. Nemlig at man foragter de vellønnede.
Og for resten er børnetallet ikke prangende i Danmark. Vi skal – blot for at reproducere os selv – have 2,1 barn pr. kvinde. Det overholder vi ikke. I 2009 fødte danske kvinder i gennemsnit 1,84 børn. Det skal også lige med, når vi taler børnecheck. Vi skal huske at det er små årgange der skal tage over efter store årgange. De skal tage over efter efterkrigsbørnenes (1945-1947 især) børn, født i 1965 til 1975.
Antallet af fødte spiller uundgåeligt også ind på mulighederne for at skabe økonomisk vækst. Teknologien kan ikke tage helt over. Problemet kan imødegås med indvandring. Det er ikke voldsomt populært blandt flere politikere, blandt fagforeninger og dele af befolkningen. Og indvandrere bliver jo også gamle og svage og plejekrævende en dag. Så kun hvis de sætter nogle børn i verden kan det "problem" løses – alt andet lige.
