Fjernelse af børnechecken gavner ikke arbejdsudbuddet
- Detaljer
- Overordnet kategori: Politik
- Kategori: Aktuelt
- on 01 februar 2012
- by Lars Helleskov Engelbrektsen,
- Visninger: 282
Poul Nyrup Rasmussen udtalte engang, at også middelklassen skulle have noget igen af velfærdsstaten for at kunne acceptere, at de er nettobidragydere. Det var vigtigt i forhold til den brede opbakning til velfærdsstaten som konstruktion.
Én af de ydelser som middelklassen modtager, ja faktisk alle børnefamilier, er børnechecken.
Den kan vel ses som en slags kompensation for deres bidragende indstilling til velfærdsstaten.
Men den forsvinder nok snart. En undersøgelse som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov viser, at kun 14 procent af danskerne mener, at børnechecken skal bestå i sin nuværende form, mens hele 71 procent mener, at retten til den såkaldte børneydelse skal afhænge af forældrenes indkomst. Politikerne følger jo folkestemningen, så her er muligheden for at spare staten for et milliardbeløb. Børnechecken koster 14,6 mia. kr. i offentlige udgifter om året.
Jeg vil bringe et tænkt, men meget sandsynligt eksempel på hvad børnechecken betyder for to højtlønnede personer, tilhørende den højere middelklasse. De har begge 500.000 kr. i årsløn. Altså en husstandsindkomst på 1 mio. kr. Det er meget. Og de får også lov at knokle for den indkomst. De er lige omkring de 40 år begge to. Den ene arbejder i byen hvor de bor (En time fra Rådhuspladsen i København). Den anden tager bilen frem og tilbage til København hver dag og håber til det sidste på, at der ikke kommer en betalingsring, som vil sluge halvdelen af en udbetalt månedsløn.
De har et barn på 2 år og et på 5 år. De betaler ca. 1.500 kr. for dagpleje og børnehave for hver af børnene – om måneden. Betalingens størrelse er bestemt af husstandsindkomsten. De betaler fuld takst, som dog kun svarer til ca. en fjerdedel af kommunens udgifter pr. barn. For "besværet" med børn får de 30.564 kr. om året i børnecheck, eller børnefamilieydelse, som det rettelig hedder. Det er skattefrit og svarer til ca. 69.500 kr., hvis bruttoficeret. Det vil sige, at man med topskat skal tjene 69.500 kr., før man har 30.564 kr. tilbage efter skat. Denne børnecheck mister de, svarende til et tab på godt halvanden månedsløn for én af forældrene.
De har bosat sig i et godt område, et godt kvarter, med en god offentlig skole i nærheden. Her skal begge børn gå. Ikke noget med privatskole, da de gerne vil at deres børn skal gå sammen med andre børn i nabolaget og skolen er god og højt rangeret på den liste, som CEPOS har udgivet. De mener ideologisk også at man skal – ikke mindst som ressourcestærk – bakke op om det offentlige tilbud, hvor også de børn, hvis forældre der ikke har råd til privatskole for deres børn, må gå.
Nu ryger børnechecken og de må omdisponere deres vaner. Det klarer de også, men kan skele til andre bekendte med 600.000 kr. i husstandsindkomst. De har mindre krævende arbejde, ikke optaget studielån og arbejder på nedsat tid. De får børnecheck, der kan dække deres årlige tur med all-inclusive til Mallorca. Den tur har vores "rige" par med millionindkomsten måttet fravælge. Budgettet er jo i tidernes morgen lagt stramt og med baggrund i en forventning om børnecheck i et antal år og i hvert fald i de år, som banklånene til huset løber. De har etableret sig sent, på grund af uddannelse og har små børn i de to tiår af deres liv, hvor de arbejder mest og skal etablere sig karrieremæssigt.
Familien er af den klare opfattelse og overbevisning at diverse offentlige ydelser skal aftrappes i takt med stigende indkomst. De mener at personer med en høj indkomst ikke behøver støtte fra det offentlige. De er dog også opmærksomme på, at aftrapningen af børnechecken i takt med en voksende indkomst vil virke på samme måde som en forhøjelse af marginalskatten. Rammes man af indkomstaftrapning, bliver gevinsten ved at arbejde ekstra ikke bare reduceret af marginalskatten. Gevinsten bliver også reduceret af lavere børnecheck for hver time, man arbejder ekstra. Dermed reduceres incitamentet til at arbejde, og det betyder mindre arbejdsudbud.
Den ene af forældrene (manden) overvejer at forfølge muligheden for at arbejde på nedsat tid. Det vil betyde 3 og ikke 5 dage og ture til København i løbet at en uge. Men også væsentligt reduceret løn. Men der er jo andre værdier i livet. Nogle af dem (børn) får man ligefrem penge for at have og få – af Staten. Bare man ikke arbejder og derfor tjener for meget.
